MENU
Aula_close Layer 1

Samtykke til COVID-19-test

I forbindelse med genåbningen af skolen fra den 15. marts 2021 opfordres alle elever, der er fyldt 12 år, til at blive testet for COVID-19, når de møder fysisk frem på skolen.
På nuværende tidspunkt er det én dag om ugen eleverne kan mødes fysisk sammen udenfor med en lærer, og det vil være den dag, der vil være tilbud om test for eleverne.

 

Det kræver samtykke fra en forælder eller værge, hvis et barn der er fyldt 12 år skal testes af kommunen for COVID-19.
Hvis I ønsker at give samtykke til testen, skal I gøre det via Aula under ”min profil”.

Samtykket gælder indtil den 1. juli 2021.
Samtykket kan til enhver tid trækkes tilbage under ”min profil”. Ændringer skal ske inden kl. 14.00 forud for testdagen.

 

Om COVID-19-testen

Testen, som anvendes på skolen, er en såkaldt næseborstest, der i forbindelse med test skal føres 2-4 cm. op i næsen. Testen gennemføres af personale, der er oplært i at pode med næseborstesten.

Hvis der på et senere tidspunkt vil blive benyttet andre typer test end ovenstående, vil I blive informeret.

 

Hvis jeres barn bliver testet negativt går barnet tilbage til undervisningen eller går hjem, hvis dagen er omme.

Hvis jeres barn bliver testet positivt vil vi tage kontakt til jer forældre om hurtigst muligt at hente jeres barn, som så skal isoleres jf. gældende retningslinjer. Skolen vil sørge for, at Styrelsen for Patientsikkerhed informeres med henblik på smitteopsporing.